Enfamiliehus
Går du med planer om at bygge nyt, bygge om eller nedrive det gamle, så kan du her finde informationer om, hvad der kræver en byggetilladelse.
1. Forhåndsdialog
- Forhåndsdialog med os er et gratis tilbud på 30 minutter.
- I dialogen får du forståelse for processen i din byggesag.
- Hvilke krav, der stilles til dit projekt.
- Hvilke tilladelser du skal indhente, før byggeriet kan gå i gang.
- Hvilke lovkrav og regler, der gælder.
- Hvis dele af dit projekt er problematiske, kan du i god tid ændre dem til noget, som er lettere at få tilladelse til.
2. Ansøgning
Når du skal søge om bygge- eller nedrivningstilladelse, skal du bruge portalen Byg & Miljø. Det er den eneste måde at indsende din ansøgning på.
Byg og Miljø - ansøgningsportal
På Byg & Miljøs hjemmeside kan du også finde nyttige oplysninger til din ansøgning.
For at komme i gang, skal du logge ind med dit MitID. Klik på "start nyt projekt" for at begynde din ansøgning. Navngiv dit projekt og find adressen, du vil ansøge på. Vælg ansøgningstypen ved hjælp af søgeord som tilbygning, ombygning, garage, udhus, enfamiliehus eller nedrivning.
Følg skemaet, besvar spørgsmålene, og vedhæft relevante tegninger. Hvis du ikke ejer ejendommen, skal du have en fuldmagt fra ejeren. Der er en skabelon i Byg & Miljø til en fuldmagt, som du kan bruge.
3. Sagen modtages og behandles
- Vi modtager sagen, når du har sendt din ansøgning via Byg & Miljø.
- Ved den efterfølgende behandling er der plads til dialog frem og tilbage mellem ansøger (borger og rådgiver) og byggesagsbehandleren hos Vejle Kommune.
4. Afgørelse
- Afgørelsen sendes til dig via Byg & Miljø.
Her søger du byggetilladelse
Al korrespondance i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og behandling af din byggesag foregår elektronisk via websitet Byg & Miljø.